Nogle af vore flotteste insekter er tægerne. Mange af disse har de fineste mønstre på dækvingerne. Nogle er farvestrålende og andre har facon som et våbenskjold. De findes mange steder i skovene og det åbne land. Tægerne hører til ordenen, næbmundede insekter, som bl.a. også rummer cikader. Der er mange forskellige familier af tæger. I flæng kan nævnes: Bredtæger, Kanttæger, Blomstertæger, Frøtæger, Nymfetæger og mange flere. Der er små bitte tæger og større tæger. Tægerne er rovdyr eller lever af plantesaft. De har en stikke eller sugesnabel foran på hovedet og nogen af tægerne har en gift, der kan tage livet af dyr, som er større end dem selv. Der er cirka 500 arter af tæger i Danmark.
Når man skal finde tægerne, så skal man liste sig frem, for de har gode øjne, er vagtsomme og er lynhurtige til at smutte om på undersiden af et blad. Der er ofte mange tæger på brændenælder og regnfan, men de kan findes overalt og næsten hele året.
Tægerne er ikke altid, så nemme at bestemme, da de har det som kaldes ufuldstændig forvandling og flere nymfestadier. Et eksempel på dette kan ses her.
Nedenfor kan ses nogle få af de mange tæger.
|