REGLER - FÆRDSEL I NATUREN
REGLER - FÆRDSEL I NATUREN Udskriv Print

Vi får normalt mange henvendelser om, hvad man må og ikke må i naturen.  Her følger nogle af de vigtigste regler for færdsel:

Man må færdes:

  • På stier og veje i private skove.
  • Overalt i offentlige skove.
  • På strande - fra vandkanten til den sammenhængende vegetation. 
  • På klitfredede arealer.
  • På offentlige udyrkede arealer.
  • På private udyrkede arealer.
  • På anlagte veje og stier i det åbne land.
  • Ved ovenstående kun i indhegninger, hvis der er låger, led, stenter o.lign.

Man må cykle:

  • På skovveje og stier i private skove.
  • På skovveje og stier i offentlige skove.
  • På veje og stier i klitfredede arealer.
  • På veje og stier på offentligt udyrkede arealer.
  • På veje og stier på private udyrkede arealer. 
  • På veje og stier i det åbne land.

 Færdsel og ophold om natten:

  • I offentlige skove - ikke teltslagning eller lign. 
  • På strande - kun kortvarigt ophold. 
  • På klitfredede arealer - kun kortvarigt ophold.  
  • På offentlige udyrkede arealer - ikke teltslagning eller lign. 
  • På veje og stier i det åbne land - ikke ophold.

 Man må gå og opholde sig uden for veje og stier:

  • I offentlige skove.
  • På strande.
  • På klitfredede arealer.
  • På offentlige udyrkede arealer.
  • På private udyrkede arealer.
  • Ved ovenstående kun i indhegninger, hvis der er låger, led, stenter o.lign.

Afstand til beboelse ved ophold:

  • Private skove - 150 m + driftsbygninger
  • Offentlige skove - 50 m
  • Private strande - 50 m
  • Private arealer - 50 m
  • Private udyrkede arealer - 150 m + driftsbygninger

Hunde i snor:

  • Tilladt på alle de omtalte steder

Løse hunde - men under føres kontrol:

  • Kun tilladt i særlige hundeskove og på strandbredder fra vandkanten til den sammenhængende landvegetation i perioden 1. oktober til 31. marts.

Motorkørsel, støj, henkastning af affald, teltslagning, opgravning af planter:

  • Er ikke tilladt nogen af de omtalte steder med mindre man har fået lov

Dette er selvfølgelig en forenkling af lovene i naturbeskyttelsesloven, så der kan være nuancer, men generelt er dette gældende lovgivning. Har man yderligere spørgsmål, kan der rettes henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen, Frontlinien. De har en rigtig god lille folder "Naturen må gerne betrædes - men træd varsomt". Bed efter en opdateret udgave.

Der er både offentlige og privatejede arealer i Nakskov Fjord, så det er ikke altid helt nemt at vide, hvad man må og ikke må, men vi opfordrer til hensynsfuld færdsel især i vandfuglenes yngletid.

Det skal dog bemærkes, at Smedeholm, Dueholm, Rommerholm, Nordspidsen af Enehøje og spidsen af Albuen (cirka 100 meter fra sejlklubbens bro og udefter) alle er lukkedde for færdsel i perioden 15. marts til 15. juli.

Vidste du

at Nakskov Fjord
er EU-habitatområde,
EU-fuglebeskyttelsesområde og
EU-ramsarområde - også kaldet Natura 2000 områder - alt sammen for at beskytte natur, dyr og planter i fjorden.
Se mere her
Vidste du også
at der er et stort vildtreservat i Nakskov Fjord for at beskytte rastende vandfugle
Se mere her
Regler
Se mere her
KONTAKT
Naturvejledningen på Nakskov Fjord
Jernbanegade 8, 1. 4900 Nakskov
Tlf: 54 95 10 04 - Mobil: 20 63 92 09
nakskov.fjor@mail.dk

 
NAKSKOV TURISTBUREAU
AXELTORV 3 4900 NAKSKOV
TLF: 54 92 21 72
visitnakskov@lolland.dk