Det har været koldt i Nord- og Østeuropa rigtig længe. Dette betyder, at der begynder at være knaphed på føde flere steder, så fuglene trækker sydover og vestover for at finde noget at spise og måske lidt lunere vejr. Nogle af de danske arter er trukket væk, men til gengæld er der ankommet en mængde fugle, som vi kan opleve ude i naturen.

Nu er der efterhånden så meget sne rundt omkring, at fuglene ikke kan finde føde i skovbunden. Der ligger ellers masser af føde under sneen, for det har været oldenår med bunker af agern og bog. Fuglene kommer derfor i stigende grad til foderpladserne i haverne. På denne foderplads i min have fodres primært med solsikkefrø, da undersøgelser har vist, at de indeholder meget næring.

 

En af de fugle, som vi i år ser rigtig meget ved foderpladserne er de flotte og farvestrålende kvækerfinker. Man kan kalde det en kvækerfinkeinvasion, for det er mange år siden, at der er set så mange fugle i Danmark. Læs evt. Kvækerfinker på kost i rekordstore antal.

Den tillidsfulde rødkælk, der kan være en hidsigprop, hvis der kommer andre artsfælder i haven, holder stadig stand, men i naturvejlederhaven er der færre grønirisker, sortmejser og bogfinker end normalt. De er måske taget sydover. En del af fuglene kaldes nemlig vejrtrækkere. Dvs. de flytter lidt rundt alt efter vejret.

Man kan også være så heldig at opleve den flotte kernebider ved foderpladsen. Det er overvejende standfugle, som kommer til foderpladserne fra de nærliggende skove. Jeg var forleden så heldig, at få besøg af en meget fotogen fugl, der her ses sammen med de mindre kvækerfinker.

På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside kan man læse, at selv om fuglen ikke vejer mere end ca. 50 gram, så er den i stand til at yde et tryk på op mod 40 kg med sit næb, og den kan derfor åbne selv de hårdeste stenfrugter. Læs evt. mere om kernebider. 

Der kan dog hurtigt ske dramaer ved foderpladsen, for rovfuglene er også sultne. Her skulle jeg netop til at fotografere en flot vindrossel og så kom der susende en spurvehøg gennem haven og haps - det er vindroslen nederst.

Ved Næsby Strand oplever vi for tiden store flokke af vindrosler, der slås med mængder af solsorte om de sidste bær på hvidtjørnene. Det går stærkt, så der er snart ikke flere bær tilbage. Hvad de vil gøre, når de er væk, vides ikke. Her ses en vindrossel, som puster fjerdragten op for at holde varmen.

 
På Nakskov Fjord har isen længe dækket størstedelen af fjorden. Det er kun i sejlrenden, der holdes åben af skibene, at der er frit vand. Det varierer en hel del alt efter vindretningen.
Forleden var vi et par stykker ude og kigge, om der skulle ligge nogle mere usædvanlige dyr i vågerne. Fuglene lå tæt og vi observerede blishøns, troldænder, taffelænder, pibeænder og hvinænder i store antal. Selvom der er stor sandsynlighed for havørn, når fuglene ligger tæt, så blev der ikke observeret havørne denne dag, men den sidste weekend i januar blev der observeret 6 havørne på Nakskov Fjord af Michael Thelander fra DOF under årets ørnetælling.

  

Samme dag var vi også forbi Hestehovedet og oplevede 6-7 mosehornugler, der sad på stensætningerne ved havnen. De er ikke så sjældne, men antallet er lidt usædvanligt. Det var halvmørkt, hundekoldt og blæsende, så fotoet blev ikke for godt.

På sydkysten af Lolland begyndte det at fryse til midt i januar. Langsomt bredte isen sig, så til sidst var der tyk grødis langt ud, men flot var det.

Vi var overbevist om, at en enkelt nat med hård frost ville få det hele til at fryse sammen til en tyk plade, men vinden gik i nord og i løbet af et par dage drev det hele til havs.

Disse ændrede forhold har bevirket, at der nu er vandfugle i mængder langs kysten. De er kommet hertil fra de frosne indre farvande og søerne. De ligger ikke tæt, men der kan næsten ses fugle overalt og undertiden er de tæt på kysten. Fuglene vil normalt foretrække lavvandede og beskyttede farvande, men i mangel af bedre opholder de sig nu her. Lørdag den 30. januar kunne man blandt andet opleve mange almindelige ryler.

På ovenstående foto kan ses 4 ryler og en enkelt mere hvid sandløber. Rylerne er ikke sjældne. Faktisk kan der hver vinter observeres almindelige ryler i hundredetusindevis i Vadehavet. Dette område er imidliertid i følge DMI´s iskort også lukket, så fuglene bliver nødt til at finde andre områder. Læs evt. mere om almindelig ryle. De er ikke sky, så man kan komme tæt på rylerne.

Lige for tiden kan man også få en stor naturoplevelse i Kramnitze. I den lille havn, som er forholdsvis isfri, søger fuglene beskyttelse for vejr og vind. Dette betyder, at man kan komme usædvanligt tæt på fuglene. Flere af arterne er meget sky, så man vil normalt ikke kunne komme tæt på dem, men her i vinterkulden orker de ikke at flytte sig så meget. Herunder ses en lille flok fotograferet på cika 20 meters afstand søndag den 31. januar. Normalt ville man ikke kunne komme tættere på end cirka 50 meter. Desværre var fotovejret langfra optimalt, da det var halvmørkt, snebyer og modlys.

Hannerne af lille skallesluger er bare fantastisk søde, så det har længe været et stort ønske at få et brugbart foto af dem. De yngler langt mod nord og er en relativ sjælden vintergæst, som dog i stigende grad overvintrer i Østdanmark. Hvis ikke isen havde lukket det hele, så ville de her sikkert have overvintret på Maribosøerne, der er en af de vigtigste vinterområder. Læs evt. mere om lille skallesluger. 

Hunnerne, som det ikke lykkedes at få ordentlige fotos af, er mere diskrete i farverne, men det lykkedes at få noget brugbart af rigtige vilde gråænder. Det kan både være danske standfugle eller rastende vintergæster. Generelt er de meget sky ved kysterne, hvilket måske skyldes, at der er jagt på gråænder.

I Kramnitse kan også ses hanner og hunner af den store skallesluger. Den er en mere talrig vintergæst end lille skallesluger og vi kender den fra de fleste havneområder og større søer. Den store skallesluger er også en fåtallig ynglefugl i Østdanmark. Den yngler i hule træer eller opsatte redekasser i kystskove. Her ses den flotte han af stor skallesluger.

Af øvrige vandfugle i Kramnitse Havn kan nævnes - skarv, taffeland, troldand, edderfugl, blishøne, knopsvane, svartbag, sølvmåge, hættemåge, lille lappedykker og der kan sikkert lejlighedsvis findes flere spændende arter. Fælles for alle fuglene er, at man i vinter kan opleve dem på usædvanlig tæt hold. I Kramnitse kan man gemme sig mellem bådene på land uden at skræmme fuglene, så der er fine foto- og observationsmuligheder.

Alle fotos er taget af Klaus Bek Nielsen med et ganske almindeligt digitalkamera med 18 gange optisk zoom.

Med ønsket om at vi mødes ude i kulden.

Venlig hilsen naturvejleder Klaus Bek Nielsen