På en blæsende efterårsdag kan vi fortælle, at det nærmest myldrer med Danmarks mindste fugle, de små søde fuglekonger. Det er især Skandinaviske fugle, som vi oplever i træktiden.

Du kan især møde dem i nåletræsbevoksninger i vores skove, men de findes også i krat og hegn. De små fugle vejer kun 5 gram og har derfor behov for meget føde, for at overleve en kold vinter. Derfor flyver de ivrigt rundt på jagt efter små bladlus. De skal finde 10-50 dyr i minuttet for at overleve, så det går rigtigt stærkt.

Det er ofte lyden, som du hører først. Det er en meget høj lyd, som det ikke er alle, der kan høre. Du kan høre lyden her: https://www.xeno-canto.org/129192

Hvis du har lyst, så kan du også hente lydfilen til din mobiltelefon og afspille den ude i skoven, så kan du nemt komme tættere på de små nysgerrige fuglekonger.

Foto: Klaus Bek Nielsen. Bør nok ses i stort.

HOLD MINDST 10 METERS AFSTAND TIL SÆLEN - altså med mindre den selv kommer hen til dig, for den er vist meget nysgerrig!

De sidste par dage har der holdt en spættet sæl til ved Hestehovedet. Mange mennesker har været ude at se det søde dyr. Det har Brian Thomsen også. Han havde det store objektiv med, så han kunne holde god afstand til sælen. Brian har været så venlig at sende disse flotte billeder, så vores læsere kan se sælen.

Det meldes, at det ikke er alle, som holder afstand til sælen. Det bør man absolut gøre, for det er et vildt dyr, der bliver stresset, hvis mennesker kommer for tæt på, og den kan finde på at bide.

I værste fald, så kan sælen være smittet med fugleinfluenza, som i sjældne tilfælde kan angribe sæler eller den kan have sælpest, som kan smitte hunde. Sælpest kan være dødelig for hunde.

Det er under alle omstændigheder meget besynderligt, at sælen har valgt at søge ind til Nakskovs mest besøgte badestrand, hvor den i dag har ligget og solbadet i det fine efterårsvejr. Som det ses på billederne, så ser den umiddelbart sund og frisk ud.
​
Mange tusinde tak for de flotte fotos, Brian.

I dag er det store glente dag. Det er det ihvertfald ved Vestlollands bedste trækfuglelokalitet, Næsby Strand. De røde glenter er kommet slaskende gennem området hele formiddagen. Indtil nu er der kommer mere end 60 røde glenter gennem området.

Måske fortsætter det i eftermiddag. Det vides ikke. Det plejer at være bedst om formiddagen, men nogle gange fortsætter det hele dagen.

Der er også mange spurvehøge, men det blæser lidt for meget til musvågerne.

Vi håber at heldet også er med os, når der på søndag er turen "Fugletræktur ved Næsby Strand". Læs evt. mere på vores hjemmeside.
​
Fotoet bør ses i stort.

I dagens blæsevejr blev Naturlandets indtil nu største projekt i Naturpark Nakskov Fjord indviet. Eller rettere genindviet, som tidligere ejer Jon Krabbe sagde. Frederiksdal Naturcenters første indvielse var nemlig i 1991, men efter nogle år trængte det til fornyelse.

Det har nu fået en ordentlig omgang med maling, flotte nye plancher, ny udstilling, helt nye Spor i Landskabet, fiskebro og meget mere, så alt er nu så fint og flot.

Frederiksdal Naturcenter er et populært besøgsmål med god overdækket plads til et større selskab, og så er der sandelig et toilet på bagsiden af naturcenteret.

Besøg Frederiksdal Naturcenter og oplev alle mulighederne.
​
Fotos fra dagen.

Hvis du i weekenden skal ud og gå en tur, så kan Albuetangen anbefales. Lige for tiden er der en del vadefugle på træk, undertiden kommer rovfuglene svævende på vej sydpå, men der går også en stor hvid hejre.

Det er den relativt sjældne sølvhejre, der er på besøg. Vi havde også besøg af denne flotte fugl sidste sommer, men vi kalder den stadig for en sjælden gæst på Nakskov Fjord. Den opholder sig mellem de små tagrørsøer ved foden af Albuetangen.
​
Fotos fra i eftermiddag, hvor den snød mig lidt, så kvaliteten af billederne er på det jævne.

Dagens krabbefiskekonkurrence i Langø blev noget af en oplevelse for børn og voksne. Der kom virkelig mange friske børn med deres forældre, og så gik jagten ellers ind i nogle timer.

Løbende blev strandkrabberne vejet ind ved dommerbordet og vægten blev noteret. I løbet af konkurrencen var der et akvarie til tungeste og næsttungeste krabbe, så alle kunne følge med i den aktuelle stilling.

Til sidst blev det en dramatisk afgørelse. Vi troede længe, at Tristan skulle løbe med sejren med sin krabbe på 85 gram, men så måtte der flere vejninger til, da Ida kom med en krabbe på 86 gram. Til allersidst i konkurrencen blev de dog begge fortrængt af Louises og Emilies krabbe på 87 gram, så det blev en meget tæt afgørelse.

Hermed lidt fotos med tekst fra dagens konkurrence.

Hold da op for et 20-års jubilæum! Der har aldrig før været så mange på Hestehovedet som i år. Ved arrangementet Kys en fisk og hold en krabbe var der 150-200 søde børn med deres forældre forbi. Der blev bare fanget mange krabber og fisk. Hermed lidt fotos fra i dag.

I morgen tager vi vægten med til Langø, når der holdes krabbefiskekonkurrence med præmier til 1. og 2. pladsen. Det bliver spændende at se, om der kommer lige så mange børn i morgen.

De sidste par år har vi haft en fornemmelse af, at der er flere toppede skalleslugere især som ynglende end tidligere. De har ellers været i svag tilbagegang, men på Naturpark Nakskov Fjord og i Smålandsfarvandet er de blevet meget almindelige. Det er dejligt, for det er en karakteristisk og flot fugl.

Som navnet antyder så lever de overvejende af fisk, der ikke har betydning for fiskerierhvervet. Det er meget tænkeligt, at de oplever fremgang i takt med, at der kommer flere af de invasive sortmundede kutlinger i Sydøstdanmark, så der er masser af mad.

Modsat mange andre vandfugle så yngler de ret sent på foråret. Det er først i maj og juni, at de ruger og får unger. Det foregår som regel i tæt vegetation nær havet. Hvis du oplever et par fugle, der er meget territoriehævdende, så bør du hurtigt gå væk.
​
Fotos fra et ophold på Vejrø tidligere på foråret. Som det ses er der en del forskel på den spraglede han og den mere diskrete hun.

Naturpark Nakskov Fjord har på det seneste fået en ny sjælden billeart. Faktisk har den været her et par år, men det er først for nylig, at vi har set fotos af den.

Det var rent tilfældigt at naturvejledningen forleden så fotos af den meget specielle Tyklårssolbille på Tom Rasmussens facebookside. Det var meget opsigtsvækkende og glædeligt, for den er ikke set på Lolland, Falster og Møn i mere end 100 år!

Efter lidt skriverier frem og tilbage fik vi så set og fotograferet den flotte bille ved Tårs i dag. Der var hele 5 hanner med tykke lårbasser og 2 mindre hunner, som har helt tynde lår.

Det er en flot bille, der kan findes i grønne og blålige nuancer og flot skinnende. På latin hedder den Oedemera nobilis, hvor nobilis betyder nobel eller ædel.

Man kan med fordel kigge efter den flotte bille på små varme blomsterrige lokaliteter ved Naturpark Nakskov Fjord den næste månedstid, hvor de ivrigt vil søge til blomster. 

Der skal lyde en stor tak til Tom Rasmussen for tippet.

Nu er der kommet nye streamers på Lolland Kommunes naturtrailer, så vi kan kendes, når vi er ude på tur. Der skal lyde en stor tak til vores grafiker, som nærmest har lavet et rent kunstværk på siderne.

Naturtraileren er et tilbud til skoler, institutioner, foreninger og alle andre naturinteresserede grupper i Lolland Kommune. Derudover har naturvejlederne den med ved en del offentlige arrangementer. Den fungerer også som et tilbud under Kulturtjenesten. Senest var vi ude til krible krable dag på Dannelunde Skole, hvor børnehaven har særligt fokus på alle de spændende smådyr, som man kan finde rundt omkring.

Naturtraileren er fyldt med alt muligt udstyr, som kan medvirke til sjovere naturoplevelser. I flæng kan nævnes opslagsbøger, kikkerter, krible krable udstyr, fiskenet, rejestrygere, slagnet, bøtter og bægre, krabbefiskestænger, akvarier, waders, borde og bænke, spande, redningsveste og meget andet.
​
Den bookes hos kommunens naturvejledere.

Naturparken og Vestlolland rummer en af landets største bestande af løvfrøer. De begyndte så småt at kvække for 14 dage siden. Desværre var det kun få aftener, at der var gang i de små søde frøer.

Løvfrøerne bryder sig nemlig ikke om det tørre forårsvejr. Der er vand i vandhullerne og temperaturen i vandet er fin, men der mangler nedbør. Det er hannerne som kvækker for at lokke hunner til, og de vil ikke vandre til vandhullerne, når det er for tørt, så nu er kvækkeriet midlertidigt sat på pause.

Derfor håber vi ligesom landmændene på snarlig nedbør, så der igen kan komme gang i kvækkeriet. Men for dem som gerne vil opleve det fantastiske kor af løvfrøer, så venter der enestående oplevelser, når der igen kommer regn. Det kan opleves i skumringen næsten hele vejen rundt i kanten af naturparken. Særlig ved Frederiksdal er der mange vandhuller med løvfrøer.
​
Foto: Klaus Bek Nielsen.

I år er det oldenborreår. Det kaldte man det tidligere, når der hvert fjerde år var særligt mange oldenborrer. Dette er arten almindelig oldenborre. De lever som larve 3 år, inden de forpupper sig om efteråret og klækker som store biller, det følgende forår.

Larven lever af rødder på planter og var tidligere, da de var mere talrige, et frygtet skadedyr, som kunne ødelægge mange afgrøder. Derfor blev der lavet store indsamlinger sidst i 1800-tallet, men i dag er de ikke længere så talrige, at de stadig anses for et skadedyr.

Almindelig oldenborre er en stor kluntet bille, der flyver i mørke. De tiltrækkes af lys, så man kan opleve dem banke ind i vinduer med et brag.

De store biller er en lækkerbisken, hvis man er en flagermus, men oldenborrerne kan "høre" flagermusens skrig med deres antenner. Hvis de hører en flagermus, så klapper de vingerne sammen og falder tungt til jorden, inden de kravler op og letter igen med en voldsom brummen.

Da de tiltrækkes af lys, så er de talrige i naturparkens natsværmerfælde, Der er næsten 50 store biller i fælden hver nat for tiden. Det har vi aldrig oplevet før, så det er virkelig oldenborreår.

Normalt ser vi ikke den lille hval, marsvin, på Naturpark Nakskov Fjord, men alligevel dukker de lejlighedsvis op. Eksempelvis fulgte de sidste år makrelstimerne ind i fjorden.

For tiden er der dog en del marsvin lige uden for naturparken. Sidste weekend blev der således set 7-10 stk. ved Albue Triller på ydersiden af Albuetangen. Måske kommer de også ind i fjorden.

Denne weekend havde jeg også særligt stor fokus på marsvinene, da turen gik til Smålandsfarvandet. Der gik lang tid inden der skete noget, men sandelig til sidst nordvest for Vejrø dukkede dyrene frem. Det var havblik, så de var nemme at se på den spejlblanke overflade.

Skruen blev slået fra, motoren gik i tomgang, og det virkede som om at de nysgerrige hvaler kom nærmere. Pludselig var der marsvin foran båden, bagved båden og under båden. Lige ved siden af kom de op med højlydte blæs og indsugninger, inden de dykkede igen.

Der var nok 15-20 marsvin rundt om båden. Trods et dunkelt lys lykkedes det at lave en lille film af de søde dyr. Når motoren blev slukket, svømmede de væk, men det lykkedes at optage lyden af deres blæs inden de forsvandt. Lyden er her lagt sammen med filmen, så du kan høre dem, hvis du skruer op.

Jeg har aldrig set så mange marsvin som i denne og i sidste weekend i Langelandsbæltet, så der er god grund til at kigge efter marsvin for tiden. Måske er de i fremgang.
​
Film og lydbehandling: Klaus Bek Nielsen

Mestre i camouflage. Natsværmerne er i fuld gang og Naturparkens natsværmerfælde er også i gang. Vi fanger dyrene levende, så de kan fotograferes inden genudsætning. Mange af natsværmerne er indirekte indikatorer for naturkvaliteten, så de kan bruges til at dokumentere den Lollandske natur.

I nat kom der 2 af de mere fascinerende dyr i fælden. Begge er sande mestre i camouflage. Først ses på grenen en palpetandspinder. Det er noget af et navn, som den holder sig. Palperne er de forreste hårede dele på natsværmere. Denne art har også nogle lignende i enden. De bruger begge dele til at "lugte" sig frem til artsfæller af de modsatte køn.

Den næste på stammen er en bøgespinder. Den er ret stor og gemmer sig nemt på stammer i skoven. Dens larve lever på flere forskellige træer. Særligt larven er et drømmefund for naturfotografer. Den kaldes en skovdjævel og ligner intet andet, som man kan finde i den danske natur. Larven kan findes, hvis man har øjnene med sig, i juli-september.
​
Fotos: Klaus Bek Nielsen

I dagens fine vejr var vi et par stykker, som tog ud på en noget speciel opgave. Det var optælling af skarvreder på øen Rommerholm kombineret med visuel besigtigelse af såkaldt skrækgylp og indsamling af gylpboller til en videnskabelig undersøgelse.

Der var cirka 650 skarvreder, hvilket er lidt færre end i 2017. Skrækgylpet består af delvist ufordøjede fisk, som afgives, når der er forstyrrelse. De viste overvældende mange sortmundet kutling, så det er godt at skarverne kan være med til at holde denne invasive art nede. Dog var der også lidt sild, hornfisk, fladfisk og torskefisk mellem skrækgylpet.
De indsamlede gylpboller bliver sendt til videnskabelige undersøgelse, så får vi senere en mere præcis beskrivelse af skarvernes fødevalg. Vi skal nok meddele, når resultatet foreligger.

Ude på den næsten spejlblanke fjord kunne vi tælle knapt 500 knortegæs. De ligger i år meget spredt på fjorden. Knortegæssene ligger og æder ålegræs indtil de sidst i maj flyver videre til ynglepladserne på øer i øgruppen Franz Josefs Land nord for Svalbard. Det er sådan cirka 3250 km i nordøstlig retning og er et af jordens mest øde steder.
​
Hermed lidt foto fra dagens tur.

Vi arbejder også andre steder end på Naturpark Nakskov Fjord. I går kom vi forbi i Kragenæs, hvor campingpladsen har vildt travlt inden sommeren.

De er i gang med at etablere en såkaldt Blå Base, der er støttet af Lolland Kommunes Kultur og Fritidsudvalg, Friluftsrådet, og Naturlandet Lolland-Falster hjælper blandt andet med informationsskilte om alle de mange spændende smådyr, som man kan fange i vandet.

Der er åbning af projektet til juni. Til den tid kan man opleve en storfiskeplatform, et hus med information udvendigt og indvendigt er der fiskeudstyr. Der kommer også nogle solide borde og bænke, krabbevæddeløbsbaner og fiskekraner.

Det bliver sjovt at opleve det hele i gang til sommer.

Den seneste uges tid har vi flere steder på Lolland set de flotte husrødstjerter. Det er for det meste trækfugle, der raster i kortere perioder inden de finder ynglepladserne. Hos os kan vi især opleve dem yngle fåtalligt på havneområder, industriområder og ved bygninger omgivet af åbent land. Danmark ligger på artens nordgrænse, så vi må formode, at der kommer flere ynglefugle i takt med klimaændringerne.

Husrødstjert kan i milde vintre overvintre i Danmark, men ellers foretrækker de at opholde sig under lidt mildere klima i Sydeuropa om vinteren.

Husrødstjertens nære slægtning rødstjert er også ankommet fra vinterkvarteret inden for de seneste dage. Jeg så en flot han på gårdspladsen til morgens. Rødstjerten har været ude på en længere rejse, inden de er ankommet. De har nemlig overvintret i Afrika syd for Sahara, så det er en langdistance trækfugl.

Rødstjerten er de senere år blevet en ret almindelig ynglefugl på Lolland. De er ret sky, så ofte ser man bare deres rødlige underside, når de smutter ind i et krat og gemmer sig. Rødstjert yngler gerne i større haver og parker.

Hermed fotos af husrødstjert og rødstjert. Du kan læse mere om deres kendetegn ved de enkelte fotos.

Den sidste uges tid har mange mennesker på Lolland-Falster kunnet glæde sig over et fantastisk træk af trompeterende traner. Rekorden blev sat i søndags med 3523 traner observeret ved Hyllekrog. Nogle steder har tranerne også slået sig ned i større flokke for at overnatte.

Den store og imponerende trane med et vingefange på 200-230 cm og en højde på 120 cm er en af de danske ynglefugle, der er i fremgang. I 1980-erne ynglede kun 3-4 par i Danmark, men nu nærmer tallet sig 200 par eller mere.

Vi har også oplevet, at tranerne er begyndt at yngle på Lolland-Falster. Derfor er der god grund til at holde øje med traner ved søer og moser det næste stykke tid. I yngletiden er det dog en meget sky fugl, som gemmer sig godt, og man skal være varsom, for de opgiver nemt at yngle, hvis de bliver forstyrret.

Denne fugl er måske en kommende lollandsk ynglefugl. Den blev set i Rødby Fjord i formiddag tæt på en vej. Tranen havde fundet en lækker majskolbe, som den nødigt ville forlade trods mange forbikørende biler, så der var god tid til at fotografere.
​
Fotos: Klaus Bek Nielsen. Klik på fotos for at se dem større.

Sidst i marts eller først i april kan man opleve noget ret fantastisk langs Sydlollands kyst. Hvis man har øjnene med sig, så kan man se en masse trækkende andefugle ude til havs. Ved pynter som Albuen, Rødbyhavn, Hyllekrog eller Gedser kommer fuglene ofte tættere på land.

Fra pynterne kan man bedre se, at det er edderfugle, som er på vej op til ynglepladserne længere oppe i Østersøen. Hele vinteren har op mod en halv million edderfugle rastet i danske farvande. En del af disse trækker nu lige forbi os, og på de bedste dage kan det være meget overvældende, når fuglene kommer i store og små flokke næsten som perler på en snor. Der er talt op til 60.000 edderfugle på én dag ved Gedser. I søndags blev der talt 33.700 edderfugle ved Hyllekrog.

Disse fotos af de flotte edderfugle er fra i morges, hvor der på 1½ time kom cirka 5.000 edderfugle forbi ved Rødbyhavn. Trækket stoppede ikke, så der er nok kommet mange forbi i dag, og det forventes at fortsætte med det imponerende træk nogle dage endnu.
​
Fotos bør ses i stor størrelse. Åbner i nyt vindue.

Lige for tiden kan du se en hel del af de søde pibeænder i Naturpark Nakskov Fjord. De ligger ofte beskyttet i bugter og vige.

Disse fotos er taget for 3 uger siden på Hestehovedet. Jeg brugte sejlklubbens klubhus som fugleskjul. Pibeænderne kom helt tæt på og gik lige uden for huset. Døren blev listet på klem, og det lykkedes at tage fotos af de kønne små ænder. Der blev også lavet en lille film, men den gemmer vi til et foredrag.
​
Fotos er bedst i fuld størrelse.

I kulden bliver fuglene mindre sky. De har mere travlt med at søge føde, når de fryser og er sultne, så man kan komme tættere på dem. Dette giver gode muligheder for fuglefotos.

Forleden var denne tårnfalk dog næsten for tæt på mig, da den hang og musede ved siden af bilen på Langøvejen ved Nakskov. Den ænsede mig overhovedet ikke og havde kun morgenmad i tankerne.

Det er ofte tårnfalke, som vi ser om vinteren langs vejene. De finder et udsigtspunkt, og her kan de holde til det meste af vinteren. Fra deres faste udsigtspunkt eller musende jager de mindre dyr i rabatterne, på markerne eller håber på trafikdræbte dyr, som kan mætte i en kold periode.

Fotos: Klaus Bek Nielsen. Klik på fotos for at se dem større.

Da vi i går besigtigede Indrefjorden var der udover de flotte skægmejser også overvældende mange sangsvaner. De kunne tælles i hundredvis. Sangsvanerne var især ude på isen på den store sø, men også på en upløjet roemark ved pumpestationen. De fløj flittigt frem og tilbage mellem de to steder.

Lyden var voldsom ind i mellem, især sidst på dagen. Der er virkelig en grund til at de hedder sangsvaner. De synger og trompeterer på livet løs, når der er lidt forstyrrelse i flokken og nok også i forbindelse med pardannelse.
Det kan godt være at beboerne i området er lidt trætte af den voldsomme lyd, men oplevelsen kan alligevel anbefales ved et besøg i området.
​
For at variere vores opslag lidt, er her en lille film sammensat af nogle af dagens billeder og tilføjet den imponerende lyd af mange sangsvaner. Desværre er kvaliteten blevet lidt forringet ved upload. Klik på billedet herunder for at se filmen.

I dag stod den på et besøg ved Fugleværnsfondens område nær pumpestationen bag Holleby. Formålet var egentlig at se, om der var våger, hvor der var samlet mange fugle, men Indrefjorden var godt frosset til, så der var ikke noget at hente.

Pludselig kunne der dog ses en masse små fugle i tagrørene. Der var som ofte skægmejser på fondens område. Det er sådan en sød fugl, som lever i Indrefjorden året rundt. Om sommeren lever de af insekter, men om vinteren står den på frø fra tagrør. De er ofte meget diskrete, da de lever helt ude ved vandkanten mellem tagrørene.

Takket være isen kunne jeg liste tættere på. Skægmejserne er ikke så sky, men svære at fotografere mellem tagrørene, så der blev taget hundredvis af uskarpe fotos, men det lykkedes da at få nogle, der var rimeligt skarpe.

Der bringes her et udpluk af dagens fotos. Det er hannerne med "skæg" og gråt hovede. Hunnerne er mere lyse.
​
Fotos: Klaus Bek Nielsen. Klik på fotos for at se dem større.

Fuglene har det hårdt i snevejret, men det var alligevel noget af en overraskelse, da der pludselig dumpede en skarv ned i naturvejlerens have. Vi er sneet inde ligesom mange andre ude på landet. Skarven havde mistet orienteringen i en voldsom snebyge og var fløjet ind i et træ. Den så rimelig frisk ud, men kunne ikke lette i den dybe sne.

Naturvejlederens datter Marie måtte straks ud og hjælpe den stakkels fugl. Hun listede sig ind på skarven, fangede den og bar den om på et stykke, hvor der var ryddet sne, så den bedre kunne lette.
Skarven havde dog ikke umiddelbart lyst til at flyve, så nu har Marie lavet en snehule til den, så den kan lune sig. Nu håber vi, at den flyver hjem, når den er kommet mere til kræfter.

Marie syntes, at det var flot fugl, som hun kom helt tæt på.
​
Opdateret den 2. marts: Der gik kun 3-4 timer, så var skarven kommet til kræfter, og vi kunne se på sporene, at den var løbet og lettet.

Da vi holdt Ørnens Dag i søndags fik vi også en dejlig oplevelse med nogle søde pibeænder, som gik på græsplænen lige uden for klubhuset, mens vi holdt frokost. Døren blev listet op, og der blev lavet en lille film. Hjemme er tilføjet pibeandelyd, for der er en god grund til at de kaldes pibeænder.

Når vi færdes ved fjorden, så kan vi ofte høre den karakteristiske piben eller fløjten fra pibeænderne. De ligger nemlig helt tæt på land ofte ved tagrør, hvor de æder vandplanter på lavt vand eller går på land og græsser. De er som regel ikke så sky som mange andre ænder.

Om vinteren er pibeænderne talrige på Nakskov Fjord, men til sommer ser vi dem ikke, for det er en yderst fåtallig dansk ynglefugl. Langt de fleste fugle flyver nordover og yngler i Skandinaviske eller Sibiriske fjeldsøer inden de til efteråret returnerer.
​
Mandag blev det til nogle fine fotos af pibeænderne, men dem venter vi med til en anden dag. Klik på billedet herunder, så kan du se filmen.
​