På Enehøje genskabes langsomt et blomstrende overdrev med mange forskellige planter. Det er en langsom proces, som kan tage adskillige årtier eller måske endda århundreder. 

Stort set hvert år opdages nye plantearter, som er kommet til øen på forskellig vis. Det kan være frø, som er kommet med vinden, i fugleklatter eller andet.

Dette års nye plante er særligt velkommen. Det er den kønne lave blåmunke, der viser sine himmelblå blomster på bakken op mod Peter Freuchens hvalkæber. Det vil sige den er ikke helt ny, for den er 2-årig, så sidste år har den stået uset og gemt mellem græsset uden at blomstre. Det er først nu, at vi kan se de fine blomster.

Blåmunke hører til på overdrevet, og er en yndet nektarplante for en række insekter, så den gavner på flere punkter.

Arkivfoto: Klaus Bek Nielsen.
​

Torsdag havde vi fugletur med cirka 20 personer. Bortset fra lidt regn lige i begyndelsen var det en dejlig lun aften. Der blev set en masse fugle og til sidst lykkedes det også at opleve de søde skægmejser ret tæt på.

Mens vi stod og kiggede på skægmejserne blev vi distraheret af en stor ternelignende fugl cirka 50 meter væk. Vi snakkede sammen...er det ikke...jo det må det være...tjekkede fuglebogen og sandelig - det var den ret sjældne rovterne, som ingen af os før har set i Indrefjorden.

Det er verdens største terne med et stort og kraftigt rødt næb. Det var en fantastisk oplevelse at se den store fugl fiske foran os, mens den undertiden styrtdykkede på jagt efter fisk.

Du kan læse mere om rovternen hos Dansk Ornitologisk Forening: https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=06060
Det flotte foto af rovternen er leveret af den dygtige naturfotograf, Thomas Kehlet. Tusind tak, Thomas.

Opdateret: Rovternen er blevet eftersøgt fredag og lørdag uden held. Hvis der nogen som ser den igen, så vil vi gerne vide det, men den er nok fløjet videre.
​

Vi skulle hilse fra skægmejserne og sige, at de er parate til fugleturen i Indrefjorden i morgen aften kl. 19. 

Da turen blev forberedt i dag lykkedes det sandelig at se 6 af de søde og ret sjældne skægmejser, som gemmer sig godt i rørskoven, så vi håber at det kan gentages i morgen.

Her et par hunner, som lyttede opmærksomt til afspilning af skægmejsesang. 

Takket være en af vores opmærksomme læsere kan vi i dag bringe 2 nyheder. Rene Bugajski lagde i går mærke til, at der gik to hvide hejrer ved Trælholm, den lille skovbevoksede halvø over for Strandpromenaden i Nakskov.

Jeg var først lidt skeptisk, for lige præcis der plejer at være mange almindelige fiskehejrer, men vi skrev lidt frem og tilbage og kom frem til at det nok var sølvhejrer, for de var kridhvide.

I dag blev der tid til at kigge efter de hvide hejrer og ganske rigtigt. De gik nok så fint og fiskede mellem de almindelige hejrer. René havde helt ret. Det var sølvhejrer, og det er ikke dårligt. Det er faktisk ret godt i Naturpark Nakskov Fjord.
Sølvhejrer er relativt sjældne på landsplan og i Nakskov Fjord er de meget sjældne gæster, så det er en lille sensation. De kan tydeligt ses fra Strandpromenaden.

Tusind tak for tippet René. Vi skynder os at viderebringe dagens foto af sølvhejrerne. Taget fra strandpromenaden og bemærk den almindelige hejre på fotoet. Sølvhejrerne er karakteriseret ved at være næsten lige så store.

Redigeret 21-06-17: Det lader desværre til at sølvhejrerne er væk for denne gang.

Naturvejledningen får hvert år forespørgsler om store flotte skinnende grønlige guldbiller som flyver brummende rundt. Det er som regel de flotte grønne guldbasser, der er op til 25 mm lange, så de vækker opsigt.

De lever et flerårigt larveliv som store kraftige larver i stød, rådne stubbe eller kompost. De kan også være talrige i drivhuse med rester af plantemateriale. Så vidt vides, så gør de ikke skade på levende planter, men spiser kun dødt plantemateriale. Hvor larverne forekommer kan de være talrige.

Netop nu kravler de færdige grønne guldbasser ud af de kokoner, hvor de har opholdt sig det sidste af deres larvetid. Med deres store kraftige graveben kravler de op og flyver ud i verden. Til trods for deres størrelse er de gode flyvere.
Nu kan vi ofte opleve dem i blomster, hvor de kravler ivrigt rundt. Her lever de af at æde støvdragere og pollen i blomsterne. Medmindre de har kastet sig over havens jordbær, så gør de ikke nævneværdig skade.

Det bør lige bemærkes, at de grønne guldbasser har en nær slægtning i kobberguldbassen, der ligner til forveksling, men deres larver lever i myretuer af rød skovmyre, så de er ikke lige så talrige hos os.
Hermed fotoindtryk fra weekenden, hvor de grønne guldbasser var talrige i vores spireahæk.

Fotos: Klaus Bek Nielsen. klik på fotos for at se dem større og læse mere.

For tiden kan vi opleve en masse store sommerfugle, der flyver for fuld fart gennem landskabet. Ofte når man slet ikke at se andet end en hurtig sommerfugl - og så er den væk.

Det er de store admiraler, som nu trækker op fra Sydeuropa. De kan kun sjældent overvintre på vores breddegrader, så det er sommerfugle fra Middelhavsområdet, som vi nu kan opleve.

Admiralerne er hjulpet godt på vej af fint vejr i det meste af Europa og flere dage med sydlige vinde, som gør trækket nemmere. De fleste år foregår trækket ret diskret, men i år er det tydeligt og ret kraftigt.
​
Når admiralerne er fremme, så lægger de æg på brændenælder. Der går ikke lang tid inden æggene klækker og larverne går i gang med at æde brændenælder inde de forpupper sig. Hvis det bliver en lun sommer, så kan vi til efteråret opleve en stor 2. generation af flotte admiraler.

I denne uge har vi været 2 gange i Kragenæs med beboere fra Skovcenteret og Skolebakken. En supervenlig fisker har ladet os tømme hans rejegarn.

Det var naturligvis med forventning om at vi skulle svælge i nyfangede rejer, men det var nu så som så med dette udbytte. Til gengæld kom der meget andet i garnet.

I dag blev det til masser af tangsnarrer, tangnåle, ålekvabber, hundestejler og forskelllige arter af kutlinger. De er lidt vanskelige at bestemme, men der var helt sikkert flere forskellige arter. Altdominerende var dog de invasive sortmundet kutling, som får skylden for at spise fiskeyngel og rejer. På det seneste har vi dog erfaret, at sortmundet kutling er hovedmenu i skarvkolonierne, så de kan forhåbentlig holde bestanden nede.

I rejegarnet er der spærrenet, så man kun kan fange små fisk. Derfor kom der ikke større fisk i garnet, men ellers så må vi snart til at prøvesmage sortmundet kutling, som skulle være en delikatesse.

Der var dog også en del pænt store rejer. Det blev nok til en liter rejer, så i skrivende stund sidder beboerne på Skolebakken og spiser rejemadder med nyfangne fjordrejer.
​
Fotos fra i dag. Klik på fotos for at læse mere.

Naturvejledningen har også en del bestilte ture. I aftes var det en af flere forskellige ture for beboere på ældrecentrene Skovcenteret og Skolebakken i Nakskov. Det var en løvfrøtur, hvor vi mødtes ved Kappel klokken 21.30.

Beboerne var i fantastisk humør. En af damerne lagde ud med at fortælle, at det var dem som havde fået lov til at være længe oppe - med et glimt i øjet. Lidt efter erklærede et par damer, at de da godt kunne tænke sig at kysse en frø, for de kunne nu godt bruge en prins. Så var stemningen lagt.

Alle fik vist også en gevaldig oplevelse for de små bitte løvfrøer leverede et overvældende højt kor, mens aftenkaffen blev drukket og naturvejlederen fortalte i skæret fra vores nye flagermuslygter, der giver en hyggelig stemning. Til sidst fangede naturvejlederen en lille løvfrø, som alle beundrede, men den blev dog ikke kysset. Lidt efter blev den sat tilbage i sit rette element, og kort tid efter kvækkede den lystigt videre.

Mens vi sad og hyggede gik solen ned, skyerne trak sammen, tordenen rumlede og vi kunne køre hjem i et flot tordenvejr. Sjældent har vi fået så mange indtryk på én aften.

Hvis du også vil opleve løvfrøerne, så kan jeg anbefale min kollega Uffe Nielsens løvfrøtur ved Knuthenlund. Det er på tirsdag kl. 21-23. Læs mere på Naturpark Maribosøerne hjemmeside. Jeg kan fortælle, at løvfrøerne kvækker helt vildt i år, for de er efter den kolde periode blevet 3 uger forsinket, så nu er der noget som skal indhentes.
​
Fotos: Klaus Bek Nielsen. Klik på fotos for at se dem større.

Vi har ventet og ventet på de flotte gule vipstjerte, som kommer flyvende fra overvintringsområdet i tropisk Afrika. De sidste 14 dages tid har der været enkelte fugle, men nu er de endelig ankommet i større antal.

I dag har de været meget tydelige i landskabet, da de har søgt frem til alle vandpytterne efter regnvejret og har badet fjerdragten oven på det lange træk.

Der ses ofte en hel del ved Naturpark Nakskov Fjord, særligt syd for fjorden. Det er også ofte fugle som vi ser fra bilen. Dette skyldes, at de gerne søger føde i kanten af rabatterne. Når der kommer en bil så ses de gule fugle flyve ud til siden.
De gule vipstjerte, som vi ser nu, er primært trækfugle som er på vej nordover. Enkelte fugle kan dog blive og yngle, men det er en ret sjælden ynglefugl.

Det næste stykke tid kan du holde øje med de gule vipstjerte i landskabet. Hvis du kører langsomt, så kan du måske se dem i vejkanten. Herefter kan du holde ind til siden og fotografere dem fra verdens bedste fotoskjul - en bil.
​
Hermed en fotokavalkade fra i dag. Fotograferet mens der blev holdt frokostpause i bilen.
Fotos: Klaus Bek Nielsen. klik på fotos for at se dem større.

Hold da op for en weekend. I fredags i blæst, regn og kulde og i dag i det fineste sommervejr. Weekendens to ture har budt på lidt af hvert.

I dag gik turen på cykel ud til Vejløskov, hvor skovens fantastiske blomsterflor af ramsløg bød os velkommen under de lysegrønne bøgetræer. Det var bare så flot, og vi var endnu engang heldige med at de stod i fuldt flor.
Frokosten blev nydt på den yderste spids, hvor der er den skønneste udsigt over Nakskov Fjord. Her havde vi en særtilladelse til at gå uden for stier og veje, så "urskoven" rigtig kunne opleves.

På hjemvejen blev det til besøg ved den "hemmelige" jættestue, og vi fik lige hilst på en meget fotogen Aurora sommerfugl, en han med orange vingespidser.
​
Hermed fotoindtryk fra en skøn tur, som veloplagte turdeltagere gjorde til en særlig oplevelse.
Fotos: Klaus Bek Nielsen

I går havde vi en skøn Store Albuedag. Det havde da ikke gjort noget, at det havde blæst mindre, og vi havde håbet på lidt flere gæster. Men vi må nok erkende, at der var mange andre tilbud Store Bededag.

Alligevel forløb dagen rigtigt godt. Alle programpunkter fungerede, og vi og vores gæster hyggede os i nogle timer med de mange aktiviteter midt i den flotte natur.

Hermed lidt fotoindtryk fra en dejlig dag på Albuen. 
Fotos: Klaus Bek Nielsen. Du kan læse mere ved klik på fotos.

Så kan det meddeles at blomsterne er parat til Store Albuedag. Engelskgræsset er lige ved at være på deres højeste, så det bliver flot på fredag.

Vi var i dag et par stykker ude og forberede dagen, og der blev naturligvis også tid til lidt fotos, for det er særligt flot i år. Det kommer som forventet på fuld knald efter en kold periode.

Når Engelskgræsset nu blomstrer cirka den 10. maj, så er det også lidt tankevækkende. For 20 år siden sagde vi altid, at de var på deres højeste den 20. maj. Men de senere år, så er de kommet tidligere og tidligere. Derfor er blomstringen af Albuens Engelskgræs nok et tegn på klimaændringerne.
​
Hermed lidt fotoindtryk fra i dag. Klik på fotos for at se dem større.

Selvom foråret er noget ustabilt, så kan det ikke holdes tilbage. Det kan man blandt andet se hos Frederiksdal Kirsebærvin, hvor hovedblomstringen fandt sted i weekenden. De var virkelig heldige med det gode vejr, så vi må på Frederiksdals vegne krydse fingre for en god bestøvning.
​
Blomstringen kan formodentlig ses de næste par dage. Fotos fra i dag.

I søndags havde vi en dejlig tur ved Lidsø til trods for at det var meget blæsende. Vejret taget i betragtning var der mange deltagere, men i blæsevejret var det desværre svært at høre og komme tæt på fuglene. Vi fik dog set og hørt om mange andre spændende seværdigheder. En af turdeltagerne havde også boet på den lille ø, Ankersholm midt i området, så han kunne supplere med mange gode historier fra gamle dage.

Vi fik også en uventet gevinst, da vi undervejs på turen fandt en flot svirreflue. Dette førte til en længere snak om hjemmesiden Fugle og Natur, hvor eksperter fra hele landet kan hjælpe med bestemmelse af almindelige og sjældne dyr, planter, svampe mm.

Svirrefluen kom med hjem, blev fotograferet, der blev spurgt på hjemmesiden og kort tid efter kom svar fra Bent Hagen Petersen, som er ekspert i svirrefluer.

Det viser sig, at fluen er den meget sjældne og sårbare Tidlig ornamentsvirreflue, som lever på varme overdrev. Den vurderes at være i tilbagegang, så fundet ved Lidsø på Lolland er meget glædeligt. Den er dermed også en værdifuld indikatorart for værdien af det fine naturgenoprettede område ved Lidsø.
​
Fotos: Klaus Bek Nielsen. Klik på fotos for at se dem større.

I april måned kan du flere steder være heldig at se den flotte blå oliebille. Den lever især i frodige løvskove. Blå oliebille er lidt sjælden. Modsat de fleste andre biller, så kan den ikke flyve.

De lever er mærkeligt og mystisk liv, for der går ikke ret lang tid, så graver hunnen et hul i jorden og lægger æg. Efter 1-2 uger klægger æggene og der kravler nogle små 2-3 mm lange larver frem. Larverne kaldes trianguliner. De kravler op i blomster, hvor de sidder og venter på enlige jordboende bier, som man kunne læse om den 4. april. Når bien lander i blomsten kravler de op på den lynhurtig og holder fast i biens fine hår.

På den måde spredes de blå oliebiller på smarteste vis. Når de kommer til biboet i jorden kravler de ind i bicellerne, gennemlever flere forskellige larveforløb, forpubber sig og næste forår kommer de frem igen som store oliebiler.

​Oliebillerne siges at have insektverdenens mest komplekse livsforløb.

Arkivfotos: Klaus Bek Nielsen.

Hvis du i påsken tager en tur til stranden, så kan det være, at du undrer dig over nogle huller i sandet på de varmeste steder højt oppe på stranden eller i klitten. Det kan meget vel være huller fra den ret sjældne stor sandgraveedderkop, der lever hist og her på Lolland-Falster. I Naturpark Nakskov Fjord lever de på Albuen, på Enehøje og ved Tårs.

Stor sandgraveedderkop kan med deres ben spænde over 4 cm, så det er nogle store dyr. Edderkopperne er fantastisk camouflerede, så de er ikke nemme at opdage trods deres størrelse. Deres huller, næsten 1 cm i diameter, afslører dem dog. De er meget sky, men disse fotos er lykkedes ved at vente lang tid med kameraet ved et hul. Langsomt og forsigtigt kom den frem for at solbade i forårets varme sol.
​
Fotos: Klaus Bek Nielsen

Nu kommer den fantastiske tid med blomstrende mirabeller ved Naturpark Nakskov Fjord og andre steder. De næste dage bliver det koldere, så måske kan vi nyde dem et stykke tid i år.

Hvis du går nærmere til de blomstrende mirabeller, så kan du opleve et sandt mylder af spændende insekter, der søger nektar og medvirker til bestøvningen.

Det er en helt særlig verden som åbner sig, hvis man undersøger smådyrene. Du kan blandt andet opleve flotte pelsede jordbier i forskellige farver. Der er mere end 50 arter af disse tidlige bier i Danmark.

Det er fredelige bier, der lever enkeltvis i huller, som de gerne graver i løst og sandet jord på lune pletter. De kan stikke, men det hører til sjældenhederne at det sker, for de er både langsomme og rolige.

Hermed følger en fotokavalkade af nogle af de mere almindelige jordbier som vi kan opleve i Naturpark Nakskov Fjord. De hører alle til slægten Andrena. Fotos: Klaus Bek Nielsen.

Lige for tiden kan du være heldig at se en af Naturpark Nakskov Fjords mere besynderlige skabninger. Det er frostmåleren med det ejendommelige navn, uldgumpmåler.

Navnet har den fået fra den helt vingeløse hun, som har den fineste hårdusk i spidsen af bagkroppen. Det ligner nærmest en mikro barberkost.

Hannen har vinger og ligner vel nok flere andre arter af natsværmere. Den kan dog især kendes i dens hvilestilling, hvor den ligger de slanke vinger omkring bagkroppen.

Hvis man færdes ude efter solnedgang, så kan man være heldig at opleve hunnens æglægning på tynde grene og kviste. Når den har lagt alle sine æg, så kravler den rundt og dækker den dem sirligt med hårene fra gumpen indtil alle hårene er brugt. På den måde camouflerer og beskytter den sine æg især mod fugle.

Uldgumpmåleren er ret almindelig og kan findes hist og her de fleste steder i landet.

Arkivfotos: Klaus Bek Nielsen. Klik på fotos for at se dem større.

Nu og hele april måned vil vi kunne se de flotte røde hanblomster fra rød hestehov langs veje, vandløb samt ved gamle klostre og herregårde. Nu ser vi kun blomsterne, men senere kommer de store "skræppe" blade.

Disse planter er fotograferet ved Halsted Kloster, og det er måske ikke tilfældigt, at de vokser netop her. Rød hestehov kaldes nemlig også pestilensurt, og menes at være indført i middelalderen som en plante til omslag mod pestbylder.

Halsted Kloster har navn efter det tidligere benediktinerkloster, som fungerede fra 1305 til et par år efter reformationen i 1536.

Munkene har givetvis prøvet at hjælpe befolkningen som led hårdt under flere store pestudbrud gennem middelalderen. I den forbindelse kan man meget vel tænke sig, at munkene ved Halsted Kloster har indført og udplantet pestilensurt, rød hestehov.

Derfor er det meget sandsynligt at disse planter er såkaldte reliktplanter fra middelalderen og et tydeligt vidnesbyrd om det tidligere kloster. Når vi oplever dem andre steder, så er de knapt så velkomne. Både langs veje og ved vandløb anses de for at være en uvelkommen invasiv art, men trods dette kan vi jo godt nyde deres blomster tidligt om foråret.
​
Fotos fra i dag.

I dagens fine vejr blev der sandelig set en admiral sommerfugl i parken ved Frederiksdal. Det er et noget usædvanligt fund, da amiraler normalt slet ikke kan overvintre i Danmarks kolde klima.

Under normale forhold overvintrer de ved Middelhavet under varmere himmelstrøg. Hvert forår trækker de så nordover og ankommer til landet sidst i april eller i maj. Herefter lægger de æg på brændenælder, og vi kan være heldige at opleve en stor sensommer generation.

Sidst på sommeren prøver en del af admiraler at trække sydpå for at overvintre, men kun de færreste klarer turen. Enkelte optimistiske admiraler prøver at overvintre fritsiddende på stammer og vægge.

Dette dyr har utroligt nok klaret den danske vinter, men om den kan finde en anden admiral at parre sig med kan være en sværere sag.

Arkivfoto: Klaus Bek Nielsen

Selvom det ikke er særligt varmt, så lader det kommende forår sig ikke fornægte. I weekenden blev der set syngende stære flere steder ved Nakskov Fjord. I dag er der så set hvid vipstjert på Albuen.

Stærene har været i nærheden hele vinteren, men vipstjerterne kommer helt nede fra overvintring i Middelhavsområdet. De er ankommet ret tidligt i år.
​
Fotos: Klaus Bek Nielsen