Nakskov Fjord
  • Forside
  • Naturparken
    • Oplev Nakskov Fjord
    • Oplev Vestlolland
    • Turist på Vestlolland
  • Naturen
    • Frøer og Tudser
    • Dagsommerfugle
    • Planter
    • Fugle i fjorden
  • Ativiteter
    • Nakskov Fjorddage
    • Guidede ture
    • Postbåden Vesta
    • Lodshuset
    • For sejl eller motor
    • Cykelture på Vestlolland
    • Natur App
  • Nyheder
    • Nyhedsarkiv
  • Om
    • Kontakt
    • Brugerråd
    • Fotoarkiv
    • Danske Naturparker
    • Logo
    • WAS
  • UK
  • DE

Film af fuglekongerne

28/10/2016

 
Der er stadig rigtig mange rastende eller overvintrende fuglekonger ved Næsby Strand. De små fugle farer rundt på jagt efter føde. Det går stærkt, så de er svære at fotografere, men man kan være heldig, at de i kort tid er lidt mere rolige. I onsdags lykkedes det sågar at lave en lille film med de kønne fugle. Se herunder.

Fuglekongerne er Danmarks mindste fugl. Når man er så lille, så er der en reel risiko for at fryse ihjel om vinteren. Derfor har de rasende travlt med at finde føde nok, så de kan opbygge et fedtlag inden vinteren.

Fuglekongerne lever kun af insekter. De kan endnu finde en del edderkopper og andre insekter, men hen på vinteren kan det knibe mere med at finde føde. Derfor spiser de også mange bladlus. Det er så smart, at bladlus indeholder en slags frostvæske, så de kan overleve en kold vinter. Det nyder fuglekongerne godt af.
​
Se filmen herunder.
Billede
Klik på billedet så kan du se fuglekongen og hører deres fine sang.

Slåensnaps er godt

26/10/2016

 
Lolland har et mildt klima, og det kan slåen godt lide, så de vokser mange steder. De vokser i særdeleshed i skovbryn og i vores fine kystskove. Ved Nakskov Fjord er de ligeledes hist og her.

Den bitre frugt kender de fleste. Når den har fået frost, så bliver de lidt mildere i smagen. Efter en uge i fryseren bliver de lidt bedre, men anvendes ikke til meget. Dog kan man lave den skønneste snaps på slåen.
​
Hvis du vil prøve at lave slåensnaps, så findes der en masse opskrifter på nettet. Netop nu er det et godt tidspunkt at plukke slåen. Buskene kendes på lang afstand på deres gyldengule høstfarver.
Billede

Fisker på arbejde

18/10/2016

 
Mens vi på lørdagens tur gik og krøb i læ bag buskene på land, så var andre på arbejde på havet. Fiskerne fra Langø drog ud for at tømme deres bundgarn langs kysten. Den lille jolle hoppede op og ned i bølgerne.

Selv for en sej og rå fisker, så må det have været en noget hård arbejdsdag på havet. Men det er takket være disse fiskere, at andre kan købe fine fisk fra Langø. Når fiskene fanges i garn, så er det oftest en meget bedre kvalitet end fisk fanget med trawl og vod.

Foto taget med 400 mm i det tidlige morgenlys.
Billede

Turrapport - fugletræktur

15/10/2016

 
Dagens tur ved Næsby Strand var noget af en kold fornøjelse i den kraftige vind. Trods dette var der alligevel 10 personer med på tur, hvilket var glimrende vejret taget i betragtning.

Selvom vinden var i øst så fik vi alligevel set mange fugle. Vi fik også hørt mange fugle. De sidste par dage er der blandt andet ankommet fuglekonger i hundredvis. Dem havde vi nærmest som baggrundslyd overalt.

Jeg startede også med at afspille lyden af en fuglekonge på mobiltelefonen, og vupti, så sad der 3 fuglekonger i træet lige ved siden af. Det var helt tydeligt at de reagerede på lyden, så ideen er hermed videregivet, hvis man vil se dem helt tæt på.
​

Naturvejledningen i Lolland Kommune holder flere fugleture i efterårsferien. I morgen har Uffe Nielsen således tur ved Lyttesholm i samarbejde med DOF og Lyttesholm Naturcenter. På onsdag kl. 10 går det løs igen samme sted. Se evt. mere under Lyttesholm Naturcenters hjemmeside.

Musvåger i store spiraler

10/10/2016

 
På lørdag afholder vi turen, Fugletræktur ved Næsby Strand. Desværre er der et irriterende højtryk, som giver vind fra øst hele ugen. Når vinden går i det hjørne er der ikke så godt fugletræk ved Næsby Strand. Vinden skal helst være vestlig.

Men det kan på gode dage være meget imponerende. Vi har således oplevet dage med op til 3000 musvåger, dage hvor de kommer som perler på snor fra morgen til aften eller mere stille dage med sol, hvor musvågerne kredser, svæver og stiger i store spiraler inden de glider langsomt ud over Østersøen.

På billedet, som ikke er særligt godt, ses vores rekord med musvåger i en enkelt spiral. Hvis man tæller godt efter, så er der 85 kredsende fugle.
Billede

Vores knortegæs er tilbage

4/10/2016

 
De seneste 14 dage er knortegæssene kommet tilbage fra ynglepladserne langt mod nord. Vores knortegæs hører til racen, mørkbuget knortegås. De beskrives som højarktiske gæs og yngler virkelig langt mod nord. Knortegæssene, som vi møder på Nakskov Fjord, menes at yngle på øgruppen, Franz Josep Land, men det er ikke helt kortlagt. Øgruppen, der består af 191 øer, ligger nordøst for Svalbard og er et af verdens mest øde steder. Der er over 3000 km fra Franz Josep Land til Nakskov Fjord.

Det er altid et kærkomment gensyn, når knortegæssene kommer tilbage. De ligger hvert efterår og forår på Nakskov Fjord og æder først og fremmest ålegræs som driver i overfladen. De er i særdeleshed specialister i ålegræs. Derfor var der voldsom tilbagegang i bestanden tidligere, da der var mere forurening. Nu er ålegræsset på vej retur og gæssene er jagtfredede, så bestanden har det godt.

Når vi tæller knortegæs, så er vi de senere år kommet op i nærheden af 500 fugle. De fleste ligger i de ydre dele af fjorden ved Albuen og Enehøje. Hvis man står i Langø så er der særligt på stille dage god mulighed for at se knortegæssene. De små mørke gæs med hvide gump er ret nemme at kende. De er også ret tillidsfulde, så vi kan komme tæt på dem, når der er ture på fjorden.

Når gæssene kommer tilbage fra ynglepladserne, så ligger de ofte i famileflokke. Dermed kan man registrere, om der har været ynglesucces det pågældende år. Det er ikke altid, at det går lige godt, når man er en lille gås, der yngler mellem isbjerge, snedriver og isbjørne.
​
Lige for tiden kan vi også opleve en masse bramgæs, der ankommer nordfra, men det er en anden historie.
    ​På denne side samler vi alle vores nyheder fra Facebook, så du lettere kan finde dem i nyhedsarkivet. Der opdate-res kun lejlighedsvis.

    ​Vi kan anbefale søgemaskinen herunder.

    Nyhedsarkiv

    Oktober 2018
    September 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015


Naturpark Nakskov Fjord | c/o Lolland Kommune | Jernbanegade 7 | 4930 Maribo

 Tilgængelighedserklæring (nyt vindue)