På Lolland har vi nogle fine strandoverdrev ved det Sydlollandske Dige og på Albuen i Nakskov Fjord. Her kan findes mange spændende planter og dyr, men der vokser også nogle interessante svampe.

I dag har vi lige lavet en hurtig undersøgelse ved stranden. Der er stadig en hel del svampe fremme. Dem kan du opleve det næste stykke tid indtil der kommer mere vedvarende frost.

Hvis du kigger godt efter, så kan du være heldig at finde vinter-stilkbovist, skæv fontænehat og forskellige arter af støvbolde med sjældne biller.

Du kan læse mere om svampene ved klik på billederne. 
​
Fotos: Klaus Bek Nielsen

Hvis du går tur i skoven, så hører du for tiden mange steder inde fra tæt krat en speciel lyd som en pind over et metalgitter. Du ved måske godt at det er en fugl. Men ved du at det er alarmkaldet fra en gærdesmutte? Du kan høre et godt eksempel af lyden på denne side: http://www.xeno-canto.org/343382

Fuglens størrelse taget i betragtning har den en meget kraftig sang bestående af triller og klare fløjtetoner. Sangen kan høres året rundt, fordi arten om vinteren også forsvarer sit fødeterritorium med sang. Du kan høre et eksempel på sangen her: http://www.xeno-canto.org/336795

Gærdesmutten, som overvejede er en standfugl, har en noget svingende ynglebestand. Det afhænger en del af den foregående vinter, da mange fugle kan gå til i hårde vintre. I snit ligger bestanden nok på 150.000 par, så den anses for at være en talrig ynglefugl.

Selvom gærdesmutten er en talrig fugl, så ser man ikke meget andet end små glimt af den sky fugl. Det kan dog anbefales at sidde helt stille i nærheden af fuglene, så dukker de ofte frem.
​
Fotos: Klaus Bek Nielsen

For tiden kan vi opleve de flotteste solopgange ved Østersøen og Danmarks længste digesti, hvor man kan vandre, løbe eller cykle.
​
De morgenfriske hundeluftere fortæller, at de har nydt den flotte solopgang ved 8 tiden mange gange det sidste stykke tid.

I Indrefjordens store bevoksninger af tagrør kan du være heldig at se de søde skægmejser, som oftest er i småflokke. De lever her året rundt, men det er nok de færreste, der har set dem.

De lever også meget diskret og er lidt sky. Den nemmeste måde at opdage skægmejserne på er nok at høre deres sang. Du kan eventuelt høre lyden her: http://www.fuglestemmer.dk/skaegmejse/ Det er en lidt speciel lyd. Du kan også holde øje med mejselignende fugle med lang hale i rørskoven eller tagrør, som bevæger sig lidt underligt.

Skægmejserne lever om sommeren næsten udelukkende af insekter. Om vinteren går de over til frø af tagrør. Hannerne har gråt hoved og tydelige sorte "skægstriber". Hunnerne er mere brunlige.

Det er i det hele taget en spændende fugl, som du kan læse mere om her: http://dofbasen.dk/ART/art.php?art=13640
​
Fotos fra i dag, fredag, mens der var lidt sol fremme. Alle fotos: Klaus Bek Nielsen. Klik på fotos for at se dem større.

I nat kom vinteren til Nakskov Fjord. I morges lå 10-15 cm sne, men det meste forsvandt dog ret hurtigt. Det er de fleste nok godt tilfreds med.

Hermed lidt fotoindtryk fra i dag ved Bogø Vig.

Denne vig er altid et besøg værd også selv om det er lidt småkoldt. Bogø Vig er kerneområdet i Nakskov Fjord Vildtreservat, og jagt på vandfugle er forbudt. Derfor er der særligt om vinteren et rigt fugleliv.

Ved dagens besigtigelse kunne iagttages knopsvane, sangsvane, blisgås, grågås, bramgås, blishøne, fiskehejre, troldand, stor skallesluger, toppet skallesluger, havørn samt pibeand og hvinand.
​
De sidstnævnte lever i den grad op til deres navn. Pibeænderne piber meget, både når de ligger på vandet og flyver. Hvinænderne udsender ofte en hvinende lyd fra vingerne, når de flyver.

En af vores faste læsere spurgte for et par dage siden om denne busk med sjove bær. Det har nu ført til ugens nyhed.
Det er nemlig en af vores flotteste efterårsbuske. Netop nu og det meste af november måned kan man nyde dem hist og her. De vokser gerne i kystskovbryn, krat og hegn.

Navnet er benved eller rettere almindelig benved, da der findes flere arter. Navnet kommer af, at deres ved er hvidt og hårdt som ben. Dette har gjort træet attraktivt for folk, der arbejder i træ. Ud over de flotte pinkfarvede frøkapsler med orange bær, så kan nogle af planterne få de flotteste røde høstfarver.

Benved er meget nøjsom, hårdfør og vindstærk. Derfor er den en fin plante til steder med sus og blæst.
Selvom plantens frø er vældig fine, så skal man dog behandle benved med varsomhed, især hvis der er små børn i nærheden. Hele planten er nemlig meget giftig for mennesker. Fugle kan godt spise de orange frugter, men de kan være dødelige for mennesker.

Trods denne melding så er det stadig en flot plante. Den almindelige benved er ikke velegnet som haveplante, da den har en noget ranglet vækst, men andre arter er populære haveplanter. Eksempelvis arten, vinget benved, har en flot vækst, korkribber på grenene og ildrøde høstfarver.
​
Hermed lidt fotoindtryk fra i dag.