Under normale forhold overvintrer de ved Middelhavet under varmere himmelstrøg. Hvert forår trækker de så nordover og ankommer til landet sidst i april eller i maj. Herefter lægger de æg på brændenælder, og vi kan være heldige at opleve en stor sensommer generation.
Sidst på sommeren prøver en del af admiraler at trække sydpå for at overvintre, men kun de færreste klarer turen. Enkelte optimistiske admiraler prøver at overvintre fritsiddende på stammer og vægge.
Dette dyr har utroligt nok klaret den danske vinter, men om den kan finde en anden admiral at parre sig med kan være en sværere sag.
Arkivfoto: Klaus Bek Nielsen