Naturtraileren er et tilbud til skoler, institutioner, foreninger og alle andre naturinteresserede grupper i Lolland Kommune. Derudover har naturvejlederne den med ved en del offentlige arrangementer. Den fungerer også som et tilbud under Kulturtjenesten. Senest var vi ude til krible krable dag på Dannelunde Skole, hvor børnehaven har særligt fokus på alle de spændende smådyr, som man kan finde rundt omkring.
Naturtraileren er fyldt med alt muligt udstyr, som kan medvirke til sjovere naturoplevelser. I flæng kan nævnes opslagsbøger, kikkerter, krible krable udstyr, fiskenet, rejestrygere, slagnet, bøtter og bægre, krabbefiskestænger, akvarier, waders, borde og bænke, spande, redningsveste og meget andet.
Den bookes hos kommunens naturvejledere.