Det kan ses mange steder i fjorden, men særligt i bugten, Søndernor bag Albuetangen blottes store lavvandede vadeflader. Det opdager områdets vadefugle hurtigt, og så er der ædegilde i snegle og orme. Undertiden ses fugle i tusindtal.
Fuglene har så travlt med at æde, at bare man sidder helt stille, så kommer de gående hen til kameraet. Det udnyttede jeg en dag med blæst og lavvande. Jeg havde taget waders på og sad i kanten af nogle tagrør. Stille og roligt kom en flok af de relativt store strandhjejler tættere på.
Her ses resultatet af at vente lidt fuglene. Klik evt. på fotos for at se dem større.