Det er de relativt store sortgrå ryler. De er usædvanligt tillidsfulde, og man kan nemt opleve dem på 3-5 meters afstand. Hvis man står stille, så kan de godt gå endnu tættere på. Der er nærmest en følelse af, at være i zoologisk have, når de ivrigt søger føde lige ved ens fødder.
De Sortgrå ryler yngler langt mod nord på steder med klipper. De finder noget tilsvarende på vores stenmoler, så her vil de gerne overvintre. Føden er små krebsdyr, som de finder mellem tang på molens sten.
Du finder oftest de sortgrå ryler på den østlige mole, men de kan også træffes den vestre. For tiden er der cirka 15 sortgrå ryler i Rødbyhavn. De kan også lejlighedsvis forekomme ved Nakskov Fjord. Der er især muligheder ved Langø Havn eller Tårs Havn.
Hermed fotoindtryk fra en tur mellem jul og nytår. Det var en rigtig dejlig oplevelse.
Fotos: Klaus Bek Nielsen. Klik på fotos for at se dem større.