Han kunne se, at det var en koloni af vilde honningbier. Jeg tog ud og besigtigede stedet. Det var et fascinerende syn. Et stort bibo uden på et egetræ.
Vilde honningbier er blevet meget sjældne, da de siden 1980-erne er blevet angrebet af varroa-mider, som på 3-4 år kan udrydde en koloni, da bierne ikke selv kan bekæmpe miderne. Derfor gør biavlere meget ud af at bekæmpe varroa-miderne.
Disse bier har heller ikke læst, at de skal bo inde i hule træer, så de går en svær vinter i møde, men måske overlever dronningen inde i et træ og kan begynde forfra til næste år.
Der skal lyde en stor tak for tippet til Birger Tørnblad, så vi kan dele denne ejendommelige observation med vores læsere.
Fotos af Klaus Bek Nielsen set fra jorden og zoom fra forskellige vinkler.